Uddannelse
Uddannelse / kurser i Kinergetics
ALLE kan lære Kinergetics og tage en uddannelse / kurser i Kinergetics.
Du behøver ikke at have en uddannelse inden for sundheds-væsenet for at kunne komme på disse kurser. De er åbne for alle med lyst og interesse for at lære en metode, som kan ændre livet for én selv og alle andre.
Der kræves ikke forkundskaber for at lære Kinergetics, men det vil være en stor hjælp at have taget Kropsafbalancering 1 og 2. Så har du nemlig lært at teste, og du kender de muskler, som bruges på kurserne i Kinergetics.
Hvis jeg er helt ny i kinesiologiens verden …
Hvis du vælger at starte på helt bar bund, anbefales det, at du som minimum har deltaget i en tre-timers workshop, hvor du lærer grundlæggende muskeltestning. Så har du fået lidt viden, og du bliver ikke overvældet af både nyt stof og det at lære et helt nyt værktøj.
Denne workshop ligger fredag eftermiddag før Unit 1, og den koster 450 kr.
Men som udgangspunkt anbefales det at have taget Kropsafbalancering / Touch for Health 1. Det gør det hele meget nemmere for dig som kursist.
Jeg har allerede en uddannelse i Kinesiologi eller en anden form for komplementær/alternativ behandling ..
Du kan bruge alle teknikker sammen med det, du måske kan i forvejen. Kinergetics er nemlig en kinesiologi-gren, som forener mange andre kinesiologi-grene på en meget enkel måde. Alle teknikkerne kan lægges ind i enhver form for behandling, også ikke-kinesiologi behandlinger.
Hvad lærer jeg i Kinergetics?
I Kinergetics lærer du alt det essentielle stof inden for kinesiologi: at gå tilbage i tid (age recession), at arbejde med følelser, at teste for intolerancer, at arbejde med affirmationer. Med disse basisværktøjer har du mulighed for at lære andre kinesiologi-grene. Du har en platform, som du kan arbejde ud fra.
Måske vælger du sidenhen at tage en hel uddannelse til Kinesiolog. Så vil du have brug for at tage nogle andre kurser for at opnå ret til at blive RAB/SA registreret og momsfritaget.
Men hvorfor er det lige, at jeg skal lære Kinergetics?
Fordi Kinergetics er en unik metode !
- Du lærer at få din klient ud af kamp/flugt/frys/overlevelse, så binyrerne igen kan begynde at fungere normalt.
- Du lærer at korrigere traumer, både frygt-skræk-panik-terror traumer, følelsesmæssige traumer og fysiske traumer.
- Du kan hjælpe din klient til at fungere igen, at have et liv igen – og det tager kun 10 minutter !!
Hvem underviser på kurserne?
Birgit Nielsen, Kinesiologi-Akademiet, er i 2016 blevet uddannet til instruktør i Kinergetics Unit 1-6. Hun vil fremover varetage undervisningen i disse kurser.
Hvad koster det?
Hver Unit (kursusmodul) er på 16 timer, og prisen er 2600 kr inkl. materialer.
Hvor kan jeg komme på kursus?
Der slås altid kurser op på Fyn. Ved tilstrækkeligt antal kursister (minimum 6) kan kurset også afholdes andre steder i landet. Kontakt Birgit Nielsen, hvis du har et hold på minimum seks kursister.
Får jeg mulighed for at møde Philip Rafferty?
Undervisningen i Master Class varetages indtil videre af Philip Rafferty, da Master Class bygger på den nyeste research inden for Kinergetics. Kursusindholdet kan skifte fra gang til gang, alt afhængig af, hvilke nye områder der er blevet arbejdet med, og hvilke resultater Philip Rafferty har opnået med disse områder.
Hvor kan jeg læse mere om kurserne?
Du kan læse mere om indholdet på de forskellige Units (kurser) i menuen under Kinergetics.